1. J

Jeg hedder Lone Skrubbeltrang. Jeg er 44 år gammel og bor i Skødstrup med min mand, René. Vi har to børn, Niels på 16 år og Karen på 11 år.


Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet og er autoriseret af Psykolognævnet. Jeg har arbejdet som klinisk psykolog siden jeg blev færdiguddannet og har været privatpraktiserende de sidste 12 år. Jeg arbejder med børn, unge, voksne og familier i mit terapeutiske arbejde. Derudover underviser jeg, superviserer psykologer og andre faggrupper samt holder foredrag. Jeg er efteruddannet indenfor psykodynamisk psykoterapi og biologisk relationel traumeterapi. Jeg er desuden særligt specialiseret i rådgivning og terapi til familier, der har adopteret.